Livet på skolen kan variere meget i Kina alt efter størrelsen på skolen og området, hvori den ligger. Dog er det normalt, at skolerne tilbyder sport og kunstneriske fag efter skoletiden. Basket, fodbold, svømning, atletik og bordtennis er meget populært. Lærerne er sædvanligvis meget venlige, men strenge på overfladen. De opfordrer eleverne til at være aktive i timerne og grundige med lektierne. Både hjemme og med kammeraterne i skolen bør du altid være venlig og ydmyg, og genér aldrig et medmenneske. At få nogle til at tabe ansigt er meget alvorligt i Kina.
Udviklingsstudent i Kina
Skolen er vigtig både for forældre og unge. De fleste familier har kun et barn og vil gerne give alt den støtte, som er muligt til deres søn eller datter. Disciplinen er også betydelig mere striks end i Danmark. Udefra kan det næsten ligne en militaristisk organisation, men den er hård på en positiv måde! Kinesiske unge er førende i verden indenfor matematik og naturvidenskabelige fag. Så måske skal du lige friske multiplikationstabellen op inden du rejser...
Som udvekslingsstudent i Kina bliver du muligvis placeret på en erhvervsskole. Fagene på disse skoler adskiller sig lidt fra fagene på High School og generelt har erhvervsskolerne flere ”sjove” aktiviteter. High School i Kina er meget akademisk krævende. Udvekslingsstudenter får ikke så meget hjælp og forventes at studere kinesisk selvstændigt. Det er vigtigt, at du i din ansøgning fremhæver, hvis du meget gerne vil placeres i en kinesisk High School frem for en erhvervsskole.
Selv sport, kunst og musik værdsættes højt i Kina. Som altid anbefaler vi, at du studerer specielt hårdt i begyndelsen for at komme ind i studierytmen og blive accepteret af dine lærere. Der er ingen som kræver, at du skal kunne alt med det samme, men hvis de ser, at du arbejder hårdt, vil du blive respekteret. I løbet af dit år i Kina skal du således være forberedt på at arbejde hårdt og meget i skolen, men du kan til gengæld være stolt af dig selv, når du kommer hjem!
Du skal have fagene kinesisk, engelsk, matematik, fysik, kemi, biologi, historie, geografi, filosofi, musik, kunst, idræt og IT. Som valgfag kan du siden vælge mellem kinesisk kultur, elektroteknik, datainstallation osv. Udover det vil du have tre idrætstimer om ugen, der udbydes normalt fodbold, basketball, volleyball, atletik, svømning eller bordtennis. Musik er også en integreret del af skoleskemaet.
Billedet er fra en skole dag i Kina med besøg af danskere.
I Kina er det forbudt at ansætte børn under 16 år. I danske aviser og fjernsynet er der indimellem historier om børnearbejde i Kina. Op til OL i Beijing har der været ekstra fokus på børnearbejde.
Det er svært at sige, hvad omfanget er i 2008. UNICEF oplyser ingen tal for Kina.
I Kina skal alle børn gå 9 år i skole. Der er dog stadig børn, som ikke går 9 år i skole, primært på grund af fattigdom. Der er stor forskel på skoler i Kina. Der bygges nye skoler og lærerne begynder at undervise på nye måder, der ligner de danske. Der er dog stadig mange skoler, som danske børn sikkert vil synes er gammeldags. Især i landområderne, hvor langt de fleste kinesiske børn bor.
Der er stadig meget som kinesiske børn skal lære udenad. For eksempel tegn, digte, remser, osv.
Der er eksamen hvert år i kinesisk og matematik. Flere bybørn går også i privatskole om eftermiddagen. Det er vigtigt for familien, at barnet får en god uddannelse. Barnet skal forsørge forældrene når de bliver gamle. I Kina får de gamle kun en lille pension.
En is efter skole er bare sagen. Det er ellers ikke så nemt at finde en is i Kina, men disse piger bor i Yangshuo i Sydkina, hvor der er varmt og mange turister.
Kinesiske børn får også lektier for. Her klarer en frisk kinesisk pige nogle af sine lektier i parken efter skoletid.
Lavet af Simone og Feride
Ingen kommentarer:
Send en kommentar