torsdag den 14. februar 2013
Kinas Skolesystem
Blog-indlæg af Mie Lassen
17-årige Cao Manxis skoledag starter kl. 06.30 om morgenen og slutter først kl. 22-23 om aftenen. Derudover går Cao Manxis til ekstraundervisning og laver en massevis af lektier i weekenderne. Sådan er hverdagen for størstedelen af Kinas gymnasieelever, da konkurrencen om en plads på de bedste universiteter er benhård.
Pisa-undersøgelse er en undersøgelse der bliver foretaget hvert tredje år, og Kina ligger ekstremt højt på denne Pisa-liste. I Pisa-testen blev Kinas elever testet i naturfag, matematik og læsning. Det var elever fra skoler i Shanghai der repræsenterede Kina. De kinesiske elever viste sig at have det højeste testniveau inden for alle tre kategorier. Zhou Hongyu udtalte således: ”Hele det kinesiske uddannelsessystem er bygget op omkring en testkultur, og det er med dette ikke overraskende, at de kinesiske skoleelever klarede sig så godt i Pisa-testen. De er vant til den pres der opstår under en test, og de tager det usædvanligt alvorligt”
Pisa-testen er en test, hvor elevernes (i fx Kina) faglige viden bliver testet. Men det er ikke kun den fagligviden – bedømmer jeg, der er det vigtigste. Det at udruste elever til at kunne samarbejde, være sociale og have meninger om diverse ting mener jeg, er et stort problem i mange af Shanghais skoler. Mange elever går til psykolog pga. stress og pres. Nogle elever i Kinas skoler ender med at blive indelukkede og psykisk ustabile.
Jeg mener, at børn skal have lov til at være børn. Og ligeså skal unge have lov til at være unge. Børn og unge skal have lov til at være sociale og kunne nyde livet, i stedet for at side med næsen i en bog fra morgen til aften. Kina får en masse ekstremt veluddannede unge hvert år. Men skolesystemet efterlader også en masse, med psykiske problemer og ekstremt lavt selvværd. Det danske skolesystem ville efter min mening være helt perfekt, hvis eleverne blot var mere koncentrerede til selve lektionerne. Det der er problemet i de danske skoler ifølge mig og andre, er til dels de ukvalificerede lærer, men mest af alt også de ubevidste elever. En stor forskel fra det danske skolesystem til det kinesiske er, at de unge i Danmark føler sig mere sikre end dem i Kina. I Danmark ender størstedelen af de sløve og umodne elever alligevel at komme på et fint gymnasium eller lign., hvor eleverne i Kina ved, at hvis de ikke tager sig sammen lige fra starten af, er chancen for at komme på et okay gymnasium eller lign. pænt minimal, da der er så benhård konkurrence blandt Kinas elever.
Men trods alt, har vi i Danmark nogle værdier i det danske skolesystem, som vi helt klart skal bevare. De unge bliver i DK indrettet til at kunne omgås og samarbejde med andre, og til at kunne være sociale - hvilket jeg mener, er ekstremt vigtigt for et velfungerende samfund. Alt skal ikke kun løbe op i alvor og fagligt viden. Så det resultat jeg er kommet frem til med dette blog-indlæg er, at vi danskere kan lære noget af den kinesiske skolegang, men det kinesiske skolesystem kan også lære noget af vores, nemlig de sociale værdier vi har i den danske folkeskolen.
Hvad synes I om Kinas skolesystem?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar