Kinas historie

Kinas Historie

Spørger du en kineser, vil han/hun fortælle at Kina opstod da Den Gule Kejser grundlagde landet for omkring femtusind år siden, eller at det opstod med første dynasti, altså xia i år 2200 før vor tidsregning. Spørger du en vesterlænding, vil de for det meste sige at Kina opstod med qindynastiet da Qin Shi Huang Di forenede de krigende stater. Sandheden hænger sammen med definitionen af Kina som land, og begge har på hver sin måde ret. Xia, shang og zhou Efter xia kom shang som man i dag har fundet arkæologiske belæg for – de nåede en fantastisk højde i deres kunstgenstande – men det var under zhoudynastiet, kendt som De Stridende Staters Periode eller De Hundreder Filosofiers Tid, at Kinas tankemæssige kultur og fremtid blev struktureret og finpudset, for det var her at både Lao Zi og Kongfucius (Konfutse/Kong Zi) levede. Dynastiernes Kina I 221 forener den mægtige, men i eftertiden meget forhadte, kejser Qin Shi Huang Di alle de civiliserede stater. Han havde en benhård politik med brutale straffe for ulydighed og masser at straffearbejde til politiske fanger (han byggede både Den Kinesiske Mur og Terrakottakrigerne). Qin falder hurtigt og giver plads til handynastiet som udvider Kina og kejserlige historikere roser tiden hvor blandt andet kongfuzianisme får en mere fremtrædende plads.

Kulturelle højdepunkter
I 221 f.v.t. forener den mægtige, men i eftertiden meget forhadte, kejser Qin Shi Huang Di alle de civiliserede stater.
Han havde en benhård politik med brutale straffe for ulydighed og masser af straffearbejde til politiske fanger (han byggede både Den Kinesiske Mur og Terrakottakrigerne).
Qin falder hurtigt og giver plads til handynastiet som udvider Kina, og kejserlige historikere roser tiden hvor blandt andet kongfuzianisme får en mere fremtrædende plads.
Kulturelle højdepunkter
Mange dynastier følger, men specielt tangdynastiet fra 618 til 907 ses som et poetisk og kulturelt højdepunkt.
Musikken fra den tid er ualmindelig skøn og samtidige digte citeres af kinesere som vi gør med H. C. Andersen eller Shakespeare.
Da Kublai Khan, og ikke mindst hans sønnesøn Djengis Khan, rider over Den Kinesiske Mur får de held til at etablere yuandynastiet der holder i halvandet hundred år.
Det var nok verdens største enkeltstående imperium der strakte sig fra hovedstaden Khanbalig, nær det moderne Beijing, til langt over mod Europa.
Det siges at mongolerne var musklerne i riget, men at kineserne stadig var hjernen, og det er da også sikkert at det stadig var kinesiske og dermed konfuzianske embedsmænd der rådgav kejserne.
Det efterfølgende dynasti var ming som på mange måder skulle blive det som Kina i eftertiden defineres ud fra. Den Kinesiske Mur som vi ser den i dag, blev bygget, og Den Forbudte By blev grundlagt efter at Nanjing en årrække havde været hovedstaden.
Det var også under mingdynastiet at Kina tog på sine største opdagelsesrejser da eunukken Zheng He i 1410’erne og 20’erne sejlede verden tynd.
Hvor langt han kom, er omdiskuteret men det er sikkert at han nåede Afrika og Mellemøsten. Om han nåede helt til Amerika og Australien undersøges stadig.
Dynastierne sluttede med quingdynastiet der var endnu et ikke-kinesisk dynasti, for herskerne var manchu fra det nordvestlige område mellem Kina og Mongoliet.
Her inkluderedes selvsagt Manchuriet, men også Mongoliet og mange andre store områder kom ved hjælp af en del magt under kejserens kontrol.
Der opstod også en meget fin balance som ses mange steder mellem de fire kulturer, nemlig manchu, mongoler, tibetanere og kinesere. Det hele sluttede da Pu Yi i 1911 vandrede ud af Den Forbudte By som Den Sidste Kejser.

Kommunismen

Efter opgøret med Kuomintang (KMT), altså nationalpartiet, der var flygtet til Taiwan med pengekassen, erklæredes Kina for kommunistisk. Landet var i økonomisk kaos, landbruget og infrastrukturen var brudt sammen; det var et land i store problemer der kom ud af borgerkrigen.
Mao Zedong der stod i spidsen for kommunisterne, satte sig for at skabe lighed mellem folkene. Ingen skulle være høj, ingen skulle være lav. Der skulle ikke være forskel mellem mand og kvinde, ingen rige og ingen fattige.
Folket var langt hen ad vejen forenet og knoklede fremad og 1950’erne styrkedes landet, inflationen blev stoppet, industrien kørte igen og landbruget kom i sving.
Kampagnerne
Den første større kampagne gik under navnet De Hundrede Blomster, og blev skudt i gang med Maos’ ”Lad de hundrede blomster blomstre” der var en henvisning til at alle intellektuelle skulle sige deres ærlige mening, og alle skulle ytre sig. Der var mange der sagde deres mening. De kritiserede korruption, magtmisbrug og ikke mindst at kommunistpartiet havde monopol på magten. Det var nok at gå for vidt, for regeringen slog hårdt ned på det. Hvad enten partiet ombestemte sig eller om det var en fælde for at få ’de højreorienterede’ luget ud, det er stadig uvist.
Det næste var Det Storslåede Spring Fremad hvor alle skulle hjælpe i landbruget. Det ses i dag som måske verdenshistoriens mest fejlslagne økonomiske eksperiment. Det var unægteligt stort, for millioner blev rykket rundt og sendt ud på markerne, og det var lige så unægtelig fejlslagent, for op mod 30 millioner mennesker døde af sult som resultat.
Kulturrevolutionen var som skabt til at opbygge en personkult omkring Mao, og fra 1966 til 1976 huserer Rødgardisterne, viftende med deres Den Lille Røde (en bog med Mao-citater). Det var en brutal udrensning af gammel kultur, af religion, af anderledes tænkning og at alt hvad der ikke passede ind.

Nutiden i Kina

Kommunismen hersker stadig, så hvordan man skiller kommunist-tiden fra nutiden er vanskelig. Blandt andet med Deng Xiaopings åbning mod verden begynder en ny økonomisk virkelighed i Kina. Hans efterfølger Jiang Zemin fortsatte udviklingen, og han ville have Kina sat på verdenskortet.
Det er dog først med hvad man kan kalde Kinas første moderne leder, Hu Jintao, der blev præsident i 2003 at Kina virkelig springer fremad i et hidtil uset tempo.
Økonomien blomstrer som aldrig før set i verden, og Kina der havde vækstrater på mellem 8 og 15%, kræver sin ret som en supermagt. Der er dog bestemt ikke åbnet for alt i Kina, og Hu har slået hårdt ned på pressen og internettet.

Fundet fra: www.rejseprogrammet.dk/kina/rejseguiden/kina-historie.html